tirsdag den 29. december 2009

Camilla Jones går kold før alle andre


Den smukke sangerinde Camilla Jones er ikke stor fan af julefrokoster. Vi har talt lidt med hende om hvad hun har i ærmet til os i det kommende år.

"Fortiden arbejder jeg på nyt album hvoraf første single udkommer til foråret.
Det bliver fortsat i club genren, så der kommer nyt til dansegulvet fra mig."

Hvad er din vildeste julefrokost oplevelse?

"Jeg har aldrig været den store julefrokost fan, jeg når at blive alt for mæt og går kold før alle andre. Jeg er ellers ret god til at feste men så skal der ikke være så meget mad involveret. Jeg elsker mad!"
Ja det kan man jo ikke se på dig.

"Det bedste ved julen er stemningen, når den ikke lige er præget af gave stres. Jeg elsker at komme hjem på landet og slappe fuldstændig af og være sammen med min familie. Jeg plejer at være hos mine forældre, som bor så langt ude på landet at der er absolut ingenting at give sig til, så man er tvunget ned i laveste gear i et par dage"

"Det værste ved julen er at jeg spiser så meget at jeg skal bruge det meste af januar på at tabe de kilo jeg har taget på. Jeg hader at være på slankekur og får bare mere lyst til mad, men jeg formår nu alligevel at komme tilbage til normal vægten i løbet af starten af det nye år. Julen er lyspunktet i en ellers så kold, våd og mørk tid"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar